Forkølelse – 10 tips til at blive hurtig rask
Forkølelse er en smitsom virussygdom der rammer de øvre luftveje, primært næse, svælg og bihuler.
Manges immunforsvar er blevet lidt dårligere her i løbet af de sidste to år under Corona pandemien, fordi vi har været så isoleret og dermed har været udsat for færre vira og forkølelser.
Hvad er forskellen mellem en forkølelse og coronavirus?
Både Corona og forkølelse er virus sygdomme og de to har nogle af de samme symptomer: feber, hoste, kulderystelser og smerter i kroppen. Selv om du kan føle dit ret skidt tilpas når du er forkølet, så er symptomerne normalt milde sammenlignet med de mere aggressive vira som influenza eller coronavirus.
Symptomer ved forkølelse
Almindelige symptomer er:
- Hoste
- Nysen
- Tilstoppet eller løbende næse
- Hovedpine
- Om hals
- Muskelsmerter
- Forhøjet temperatur
- Tab af smags og lugtesans
Hvor lang tid varer en forkølelse normalt?
En forkølelse varer typisk i gennemsnit 7 til 10 dage. Du kan dog selv gøre meget for at lette ubehaget ved snue ved en forkølelse.
Gode råd mod forkølelse
Der findes desværre ingen mirakelkur, men nedenstående finder du gode råd, du kan prøve for at hjælpe med at forbedre din tilstand og blive hurtigere rask.
Forebyggelse af forkølelse
Slip af med din forkølelse hurtigere
Hvis du lider af forkølelse så fortvivl ikke: den behøver ikke at vare så længe, som du måske tror. Her deler jeg mine bedste tips til at komme af med en forkølelse på 24 timer.
1. Tag et tilskud af C vitamin
Høje doser af C vitamin kan både forebygge og reducere varigheden af forkølelse (1). Undersøgelser peger dog på, at du skal helt op på 1 til 2 gram dagligt, og måske endda helt op på 4 til 5 gram dagligt. Det er meget individuelt hvor meget C vitamin du kan tage, før din mave laver “ballade” og giver symptomer som luft og diarre. Anbefalingen er at du dagligt tager C vitamin som tilskud – start med 500 mg og øg langsomt til 2 gram om dagen, fordelt over hele dagen som forebyggelse. Hvis du så får forkølelse kan du prøve at skrue op til 4-5 gram om dagen.
2. Drik masser af væske
At drikke masser af væske er vigtigt, når du forsøger at slippe af med en forkølelse. Det er især vigtigt at holde dig hydreret hvis du har feber. Drik vand, evt. tilsat citron samt beroligende varm urtete. Urtete som kamille, salvie, ingefær, citron, lakridsrod og grøn te kan også hjælpe med at lindre ømhed, næse- eller halsproblemer samt løsne tilstopning i bryst og næse., så du bedre kan trække vejret. Prøv også en frisk gurkemeje te, den er anti-inflammatorisk og virkelig god mod betændelse og hovedpine.
Undgå alkohol og koffein, fordi de kan efterlade dig dehydreret, og de kan forstyrre den søvn og hvile du har brug for til restitution.
Undgå også sukkerholdige eller mælkeholdige drikke, især hvis du har meget slim, da dette ofte kan gøre det værre.
3. Søvn og hvile
Søvn, hvile og restitution er virkelig vigtig når du er syg. Sov så meget du kan, da det vil hjælpe din krop til at genoprette balancen hurtigere og bekæmpe infektioner. Dette er dit fripas til at tage slappe af, sove, hvile og restituere så meget som du kan. Søvn er også vigtigt forebyggende. Det er faktisk sådan, at hvis du ikke får nok søvn på daglig basis, så øger du din sårbarhed over for forkølelse.
4. Spis zink holdige fødevarer eller tag tilskud af Zink
Zink er et vigtig mineral som mange af os får for lidt af. Mange års forskning i forkølelse og tilskud af zink indikerer, at tilskud af zink kan hjælpe dig med at komme over en forkølelse hurtigere, end du ville uden. I gennemsnit blev varigheden af forkølelse skåret ned med 33 procent. Prøv at indarbejde masser af zinkrige fødevarer i din kost, herunder græskarkerner, spinat, oksekød og kakao. Du kan også tage et kosttilskud af god kvalitet. Zink tilskud skal helst tages forebyggende, altså dagligt, men kan også tages hvis du først er blevet forkølet, for at reducere varigheden af dine symptomer. Zink er specielt god hvis du har mistet smags eller lugte sansen, og kan derfor også bruges ved senfølger af Covid-19/Corona.
5. Lav en Bone Broth
Kog en sund og nærende Bone Broth fyldt med næringsstoffer, kollagen og en lang række vitaminer og mineraler for at hjælpe dig på fode igen. Tilføj hvidløg for dets kraftfulde antivirale og anti-bakterielle virkning. Gurkemeje, kanel og en sjat frisk ingefær kan også tilsættes og vil hjælpe med at sætte fart på dit stofskifte og hurtigere blive frisk. Drik den varm eller spis den som suppe med grøntsager og rester af kød.
6. Dagligt dagslys og/eller D-vitamin
Sørg for at komme ud hver dag i dagslyset også om vinteren. D-vitamin, som vi bl.a får fra solens stråler, er vigtigt når det kommer til at bekæmpe forkølelse, da D-vitamin er afgørende for at hjælpe med at regulere dit immunsystem. Her i Danmark mangler mange D-vitamin i vinterhalvåret. Tag gerne D-vitamin forebyggende, dagligt i vinterhalvåret, og tag også tilskud af D-vitamin hvis du er blevet forkølet. At tage et dagligt tilskud af D-vitamin booster ikke kun immunsystemet og bekæmper infektioner, men kan også hjælpe med depression, knogle- og led- og hjertesundhed.
7. Honning
Undersøgelser peger på, at honning er mere effektiv end meget håndkøbsmedicin. Honning har længe været brugt til behandling af hoste og forkølelse, og det kan ofte forbedre symptomerne, især på hyppigheden og sværhedsgraden af hoste. Bare spis 1 tsk honning råt 3-5 gange om dagen, eller put 1 tsk i en kop varm te eller mælk. Det lindrer også på ondt i halsen.
8. Tag et varmt karbad
Tag et dejligt afslappende bad. Det kan reducere feber og lindre eventuelle smerter. Prøv at tilføje Epsom Salt og et par dråber æteriske olier (kamille er ideel) for at berolige din krop. Hvis du ikke har et karbad kan du lave et varmt fodbad eller tage et varmt brusebad. De varme dampe løsner evt. slim og renser bihulerne.
Kilder:
1: https://www.cochranelibrary.com/cdsr/doi/10.1002/14651858.CD000980.pub4/full