c vitamin
Kost og kosttilskud Livskvalitet Stress

C vitamin

Alle vitaminer og mineraler er vigtige, men C vitamin er det absolut vigtigste vitamin. Det er kongevitaminet over alle vitaminer. Det medvirker i over 300 processer i kroppen.

c vitamin  er det absolut vigtigste vitamin.

C vitamin er en vigtig antioxidant og produceres af næsten alle levende organismer. Mennesket har desværre mistet evnen til selv at producere dette vigtige vitamin, pga. en mutation, og vi er derfor nødsaget til at få dette essentielle vitamin fra enten mad eller fra kosttilskud. C-vitamin er et vandopløseligt vitamin, og skal derfor tilføres kroppen dagligt. Det er er en syre, og bliver ofte kaldt askorbinsyre. Vitaminet findes i alle frugter og grøntsager. Der findes også små mængder i kød, fisk , bønner, nødder og frø

Hvad er C vitamin godt for?

  • Beskytter vores celler mod oxidativt stress og frie radikaler
  • Understøtter kroppens immunforsvar
  • Bidrager til normal kollagen dannelse, som har betydning for normalt fungerende blodkar, knogler, bindevæv, brusk, tandkød, hud og tænder
  • Bidrager til normal mental funktion
  • Hjælper med nervesystemets normale funktion
  • Understøtter normalt energistofskifte
  • Reducerer træthed og udmattelse
  • Kan dæmpe allergiske reaktioner , idet det hæmmer dannelsen af histamin
  • Forskning viser at der er en sammenhæng mellem lave niveauer af antioxidanter (herunder C vitamin) og risikoen for at udvikle type 2-diabetes
  • Vigtig for din fedtforbænding
  • Mindsker åreforkalkning og forhøjet blodtryk
  • Øger dit humør da det indgår i omdannelsen af tryptofan til serotonin (dit lykkehormon)
  • Beskytter mod dannelsen af kræftfremkaldende stoffer – vitaminet kan sørge for, at nogle kræftfremkaldende stoffer bliver inaktive, så det er altså en rigtig god idé at holde C vitamindepoterne fyldt
  • Forbedrer sårheling – også efter operationer

Ved overbelastning og stress har vi brug for et øget indtag af dette vigtige vitamin, da binyrerne som producerer stresshormonet kortisol, adrenalin og noradrenalin, har brug for store mængder af vitaminet for at producere de øgede mængder af stress hormoner.

C vitamin mangel

lave niveauer af C Vitamin i blodet ses ofte hos rygere, personer der er stressede eller har et højt alkoholforbrug. Symptomer på mangel kan være (skørbug) kan være:

  • Muskel- og knoglesmerter
  • Træthed og udmattelse/lavt energiniveau
  • Irritabilitet
  • Blødninger (røde/brune pletter) i huden.
  • Hyppige infektioner eller forkølelser
  • Næseblod
  • Allergi
  • Dårlig sårheling
  • Lav fedtforbrænding
  • Dårligt humør
  • Nedsat fertilitet
  • Binyretræthed og hormonel ubalance

Senere symptomer er:

  • Hævet og blødende tandkød
  • Åndedrætsbesvær
  • Kramper og chok.
  • Depression

Mad med mange C-vitaminer (pr. 100 gram)

Både frugt og grøntsager er gode kilder til c vitamin. Det gælder særligt citrusfrugter, men også mange andre frugter og grøntsager indeholder store mængder af dette vigtige vitamin. Nedenfor en liste af fødevarer med et stort indhold af C-vitamin (indholdet er angivet pr. 100 gram).

  • Solbær: 181 mg
  • Grønkål: 169 mg
  • Rød peberfrugt: 163 mg
  • Havtorn: 131 mg
  • Broccoli: 117 mg
  • Grøn peberfrugt: 104 mg
  • Jordbær: 70 mg
  • Kiwi: 63 mg
  • Appelsin: 54,4 mg
  • Citron: 53 mg
  • Spinat: 54 mg
  • Ribs 49 mg
  • Grapefrugt: 47 mg
  • Blåbær 44 mg
  • Mango: 40,1 mg
  • Hindbær 24 mg
  • Kartoffel, ny: 22 mg
  • Tomat, importeret: 18 mg
  • Tomat, dansk: 15 mg
  • Brombær 15 mg
  • Kirsebær 10 mg

Det mest optimale er naturligvis at fødevarerne er rå og friske, men økologiske frosne bær, frugter og grøntsager er næsten lige så gode som de friske, hvad angår anthocyaniner og flavonoider. Da bær og frugter ikke blancheres før indfrysning, så vil svindet af C-vitamin være temmelig beskedent.

Desværre er vitaminet varmefølsomt, så tænk over det ved tilberedning af dine frugter og grøntsager. Det nedbrydes af kogning, lys, ilt, rygning og varme. Så hvis du presser frugt og grønt til juice eller laver smoothies af det, så skal det helst drikkes med det samme.

Anbefalet daglig dosis

De officielle anbefalinger af C Vitamin, for voksne mænd og kvinder, er 75 milligram per døgn. Flere eksperter og forskere mener dog, at vi har brug for langt mere pr. dag – helt op til 3000-5000 mg pr. dag for at opretholde et godt helbred og forebygge sygdomme (1).

Derudover er der også flere indre og ydre faktorer der er med til at tære på vores C-vitamin i kroppen. Disse inkluderer:

  • Psykisk og fysisk stress
  • Højt alkoholindtag
  • Rygning (både aktiv og passiv)
  • Kronisk samt almindelig sygdom
  • Forurening og fremmeøstrogener

Er du udsat for en eller flere af disse faktorer i længere tid, vil dit behov for vitaminet være større.

Generelt kan man tåle ret høje doser uden bivirkninger (de fleste kan tåle mellem 4000-5000 mg/dagen uden problemer). Et evt. overskud af vitaminet, som ikke optages, udskilles blot gennem urinen. Det er meget individuelt hvor stort ens behov er, det afhænger som sagt både af dit stress niveau, inflammation i kroppen, dine ryge/drikke vaner m.v, og man må derfor prøve sig lidt frem. Start med 500mg/1000mg om dagen – helst fordelt ud over dagen, og trap langsomt op til 4000-5000 mg/dagen. Hvis du får at man nu får uro i maven, diarre eller andre maveproblemer, får du for meget – så trapper du lidt ned igen.

Advarsel: Personer der har problemer med nyrerne, bør ikke tage store doser af C Vitamin.

Kilder:

1: C-vitamin og stress, cortisol: A randomized controlled trial of high dose ascorbic acid for reduction of blood pressure, cortisol, and subjective responses to psychological stress
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11862365

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.