B3 Vitamin
B3-vitamin går også under betegnelsen niacin. Det er et vigtigt næringsstof for din sundhed. Faktisk har alle dele af din krop brug for det for at fungere korrekt. B3 spiller en vigtig rolle for din hormon balance og kan bl.a hjælpe med at sænke kolesterol, lindre gigt og øge din hjernefunktion. Det kan dog også give alvorlige bivirkninger, hvis du indtager store doser.
Denne komplette B3 guide indeholder:
- Hvad er B3?
- B3’s fordele
- Symptomer på B3 mangel
- Har du brug for B3 tilskud?
Hvad er B3 Vitamin/Niacin?
Der finds 2 kemiske former for niacin:
- nikotinsyre
- niacinamid (også kaldet nikotinamid)
Begge former findes i både fødevarer og kosttilskud. Som sagt får du B3 gennem maden/kosttilskud, men din krop producerer også selv små mængder af B3 ud fra aminosyren tryptofan, som kan findes i proteinkilder som kalkun og andre animalske fødevarer.
Niacins vigtigste opgaver er at syntetisere coenzymerne (NAD og NADP) som er involveret i over 400 biokemiske reaktioner i din krop – hovedsageligt relateret til at få energi fra den mad, du spiser.
B3 vitamin er vandopløseligt, så din krop gemmer ikke på det. Det betyder at din krop udskiller overskydende mængder af vitaminet gennem urinen, hvis du ikke bruger alt det du indtager. Det betyder også at du har brug for daglig tilførsel af B3 vitamin, især hvis du er storforbruger af alkohol, sukker, medicin eller tobak.
De sundhedsmæssige fordel ved vitamin B3:
Alle B vitaminer spiller en essentiel rolle for vores krop og sundhed, bl.a for vores hjernefunktion og for vores hormoner og dermed vores hormonbalance. Dette skyldes at B vitaminer bl.a bruges i kroppens afgiftningsprocesser, som spiller en vigtig rolle for vores hormon balance.
B3 vitaminet har bla. disse sundhedsmæssige fordele og vigtige funktioner:
- B3 vitamin medvirker til at sænke indholdet af kolesterol (LDL-kolesterol) i blodet
- Styrker hukommelsen. Der er faktisk undersøgelser der viser at Niacin/B3 mangel er forbundet med “hjernetåge” og psykiske lidelser som skizofreni.
- Foreløbig forskning viser, at det også kan hjælpe med at holde hjernen sund i tilfælde af Alzheimers sygdom. Resultaterne er dog blandede
- Hjælper med at regulere blodsukkerniveauet
- Omdanner fedt til ketoner (energi)
- Bidrager til at nedbryde fedt, kulhydrater og protein
- involveret i galdeproduktion, som er nøglen i østrogenmetabolisme og afgiftning
- Har antidepressive virkninger fordi det har en indirekte effekt på serotonin niveauet
Symptomer på B3/Niacin mangel
Det er vigtigt at understrege at alvorlig B3 mangel, eller pellagra som det også hedder, for det meste forekommer i udviklingslande, hvor diæterne ikke er så varierede.
Mennesker, der er underernærede -det kan f.eks skyldes HIV/AIDS, anoreksi, leversvigt, alkoholmisbrug eller andre medicinske problemer, er mest udsatte.
Mangel kan behandles med tilskud af B3 vitamin. Vær dog opmærksom på, at alle B-vitaminer fungerer bedst sammen, så tag B3 sammen med de andre B vitaminer, i et B vitamin kompleks.
Nogle af de mest almindelige symptomer på B3 mangel er:
- Lav energi
- Hovedpine
- Træthed
- Hukommelsestab
- Udfordringer med at fokusere eller hjernetåge
- Depression
- Hududslæt eller misfarvning
- Lys rød tunge
- Opkastning
- Forstoppelse eller diarré
- Mistet appetit
- Udfordringer med at blive gravid eller ufrivillige aborter
Fødevarer med højt indhold af B3/Niacin
- Kylling
- Kalkun
- Peanuts
- lever
- Ost
- Æg
- Bønner
- Brune ris
Har du brug for B3 tilskud?
Alle har brug for B3, men de fleste mennesker får nok gennem kosten alene. Hvis du har mangelsymptomer eller har tilstande/sygdomme som kan have gavn af højere doser, så kontakt din læge. Tilskud af B3/niacin anbefales især til personer med højt kolesteroltal og som har forhøjet risikofaktor for hjertesygdomme. Da store mængder har mange mulige bivirkninger, skal du rådføre dig med din læge, før du tager store mængder B3/Niacin som tilskud.
Behovet for B3/Niacin stiger (ligesom mange andre vitaminer) dog i takt med, at kroppen udsættes for stress og belastning.
Bivirkninger – Niacin Flush
En almindelig bivirkning ved høje doser af B3/Niacin, er kendt som “Niacin flush”. Dette kan forekomme, når du tager 30-50 mg eller mere Niacin som tilskud i en enkelt dosis, alene (uden de andre B-vitaminer). Det forårsager en rødmen af huden sammen med brændende eller kløende fornemmelser. Selvom Niacin flush sig selv ikke er skadeligt, kan den være ledsaget af andre ubehagelige bivirkninger som hovedpine eller lavt blodtryk. Endnu højere doser kan forårsage leverskade eller andre alvorlige bivirkninger.
Kilder:
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23183287/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25324641/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23312803/
https://ods.od.nih.gov/factsheets/Niacin-HealthProfessional/