Psykoterapi, også kaldet samtaleterapi, er en anerkendt behandlingsform, der kan hjælpe med at behandle udfordringer relateret til følelsesmæssige tilstande og mental sundhed.

Som samtaleterapi har psykoterapi til formål at støtte og hjælpe mennesker med at forstå deres tanker, følelser, overbevisninger, adfærd og mønstre, og ruste den enkelte til at møde udfordringer og bump på vejen, på en ny og mere hensigtsmæssig måde.

Psykoterapi ligner psykologisk rådgivning, og de to kan overlappe hinanden. Psykoterapien går dog ofte dybere og adresserer de underliggende årsager til et menneskes problemer, og opløser/forløser gamle traumer/overbevisninger og uhensigtsmæssige mønstre.

Hvordan foregår det?

Der er mange tilgange og metoder til samtaleterapi. Det kan både foregå 1:1 eller i små grupper. Foruden samtale, bruges ofte andre metoder i terapien, f.eks:

• Tegning
• Øvelser på gulv
• Mindfulness
• Kropsøvelser, f.eks med bold

Terapien udføres som oftest af en uddannet psykolog eller psykoterapeut, og i sjældnere tilfælde af en psykiater eller en anden sundhedsfaglig uddannet person.

Hvad kan psykoterapi hjælpe på?

Samtaleterapi kan hjælpe mennesker med en række problemer og udfordringer. Nogle af de mest almindelige udfordringer som samtaleterapi er effektiv for er:

• Stress og overbelastning, herunder PTSD
• Forskellige former for angst: f.eks social angst, generaliseret angst, eksamensangst og OCD
• Tristhed og depression
• Sorg
• Ensomhed
• Livskriser som dødsfald, kronisk sygdom, skilsmisse
• Lavt selvværd
• Misbrugsproblemer: hash, narko, alkohol, porno, spilafhængighed, shopping m.v
• elvskadende adfærd: f.eks cutting
• Spiseforstyrrelser: BED, Anoreksi eller Bulimi
• Psykiske lidelser som Borderline, bipolar lidelse, ADHD, ADD m.v

Psykologiske og psykoterapeutiske metoder

Der findes mange forskellige psykologiske retninger og mange forskellige tilgange og metoder til samtaleterapi. Nedenfor er listet de mest udbredte tilgange:

• Neuroaffektiv terapi – Neuroaffektiv udviklingspsykologi er en kombination mellem tilknytningsteorien, den seneste hjerneforskning og udviklingspsykologi. Hjerneforskningen bidrager til teorien med viden om hjernens opbygning og udvikling. Her arbejdes med nervesystemet.
• Kognitiv adfærdsterapi – hjælper mennesker med at forstå og ændre, hvordan deres tanker og adfærd kan påvirke den måde, de føler og handler.
• Adfærds terapi – som handler om vaner, mønstre og om at ændre uhensigtsmæssig adfærd
• Kognitiv terapi– som handler om tolkninger og overbevisninger og om at ændre det indre “landkort”, vi ubevidst har dannet og som styrer vores handlinger
• Metakognitiv terapi –
• Interpersonel/Systemisk terapi – som handler om relationer mellem mennesker og at få viden og indsigt i vores bestemte roller, for dermed at kunne relatere på en ny måde. Her lærer en person nye måder at kommunikere eller udtrykke følelser på. Det kan hjælpe med at opbygge og vedligeholde sunde relationer.
• Psykodymanisk terapi – som handler om at vores opvækst og de fortrængninger som vi har og opgaven bliver her at få ryddet op i fortiden. Psykodynamisk terapi behandler de måder, hvorpå tidligere oplevelser, bl.a fra barndommen, kan påvirke vores nuværende tanker og adfærd. Ofte er personen ikke klar over, at denne påvirkning overhovedet er til stede. At identificere disse påvirkninger kan hjælpe folk med at forstå kilden til følelser såsom stress og angst. Når først de har identificeret disse kilder, kan psykoterapeuten hjælpe personen med at adressere dem. Dette kan hjælpe en person til at føle mere kontrol over deres liv. Det ligner psykoanalyse, men er mindre intenst.
• Eksistentiel terapi – som handler om ensomhed, død og frihed, og at blive i stand til at rumme vores grundvilkår i livet
• Humanistisk terapi – som handler om at blive mere af det vi er og udvikle og fremme vores iboende potentialer og ressourcer
• Transpersonlig terapi – som handler om det der er større end os selv og muligheden at nå til en følelse af at være en del af en større helhed