Stress er vores fysiologiske og psykologiske reaktion på en situation eller tilstand, der betragtes som en trussel eller udfordring. Når vi oplever stress reagerer vores kroppe ved at frigive en bølge af hormoner og kemikalier som bla. stresshormonerne kortisol og noradrenalin ud i hele kroppen. Dette udløser den kamp-flugt-reaktion, som mange af os kender. Men det påvirker også adskillige andre systemer i os, herunder vores immunsystem, fordøjelse, stofskifte, hukommelse og blodtryk.

Under normale omstændigheder bør vores mentale, følelsesmæssige og fysiske tilstand vende tilbage til normal, når den stressende begivenhed er overstået. Mens små mængder positiv stress kan hjælpe os med at præstere bedre, er nøglen, at denne stress er kortvarig. Akut og langvarig stress kan føre til langsigtede helbredsproblemer som nedsat immunsystem, søvnbesvær, hukommelsestab, depression, irritation, hjertebanken, forhøjet blodtryk osv. 

Stress symptomer – akut stress

Stress kan påvirke mange aspekter af dit helbred og dit generelle velvære, selvom du måske ikke er klar over det. Her er nogle almindelige tegn og symptomer på stress.

• Pupiludvidelse. Som en del af kamp-flugt-reaktionen udvider vores pupiller sig for at tillade mere lys at komme ind i øjnene og gøre os i stand til at se vores omgivelser klarere.
• Pulsen stiger. Dette er en anden del af kamp-flugt-reaktionen, der kan være foruroligende, hvis det føles som hjertebanken.
• Hurtig og tung vejrtrækning. Dette symptom er også en del af kamp-flugt-reaktionen. Dette har til formål at indføre mere ilt i kroppens systemer, så den kan reagere mere effektivt på stress.
• Muskelspændinger. Dette er beregnet til at hjælpe vores krop med at beskytte sig mod skader og smerter. Når de udsættes for akutte stressfaktorer, får vores muskler ikke mulighed for at slappe af.
• Sved. Når vi er stressede, stiger vores kropstemperatur, hvilket får os til at svede mere.
• Angst. Dette er følelsen af ​​bekymring og frygt, der skyldes eksponering for en stressfaktor.
• Følelsesmæssige op- og nedture. Med andre ord irritabilitet og udsving i de følelser, vi oplever.
• Dårlig koncentration. Dette symptom er en konsekvens af stresshormoner og kemikalier, der frigives til kroppen ved kamp-flugt-reaktionen.
• Dårlig søvn. Vores søvn bliver ofte forstyrret af vores angst og den cocktail af hormoner, der produceres af kamp-flugt-reaktionen.

Symptomer på kronisk stress

• Vægtøgning. Dette er ofte resultatet af “stressspisning”, men det kan også skyldes langvarige hormonelle ubalancer forårsaget af kronisk stress.
• Forhøjede niveauer af adrenalin og kortisol. Langsigtede virkninger af forhøjede niveauer af adrenalin og kortisol kan påvirke hukommelsen og fordøjelsen. De kan også undertrykke immunsystemet.
• Fordøjelsesproblemer
• Søvnløshed. Besvær med at falde og forblive i søvn, hvilket ofte resulterer i, at du ikke føler dig udhvilet fra den søvn, du end fik.
• Panikanfald. Pludselig indtræden af ​​følelser af frygt og angst ledsaget af symptomer på akut stress.
• Kronisk hovedpine. Hyppigt forekommende spændingshovedpine, generelt defineret som opstået mere end 15 dage på en måned.
• Depression. Følelser af hjælpeløshed. og lavt selvværd Følelse af, at du ikke er i stand til at gøre noget for at hjælpe dig selv eller forbedre din situation. Depression er ofte forbundet med at miste interessen eller glæden ved aktiviteter, man tidligere har haft
• Følelsesmæssig træthed. Dette viser sig som at føle sig træt det meste af tiden, uanset hvilken type hvile du får eller sover.
• Grådlabil – lettere til tårer.
• Svimmelhed

8 tips til hvad du kan gøre for at bekæmpe stress

Her får du 8 tips til stresshåndtering:

1. Prioriter din søvn

Stress påvirker ofte vores søvn, så vi får svært ved at falde i søvn eller vi vågner mange gange og får ikke den livsvigtige søvn som kroppen har brug for. Søvnproblemer er ofte et af de første tegn på at vi er stressede. Men dårlig søvn og søvnmangel er i sig selv en stressbelastning for kroppen – det øger vores kortisol og stress-niveau – og så bliver det endnu sværere at få en ordentlig søvn. En ond cirkel!

Derfor er det virkelig vigtig at du prioriterer din søvn og får oparbejdet en god søvnhygiejne. Sørg for at soveværelset er mørkt og køligt samt ryddeligt. Soveværelset er kun til at sove i og have sex i. Ud med mobiler, tablets, PC’er og fjernsyn. Tilstræb et stabilt søvnskema hvor du går i seng på samme tid hver dag og står op på samme tid. Gå gerne i seng omkring kl. 22.00 og senest kl. 23.00. Få minimum 8 timers søvn hver nat. Hvis du har svært ved at falde i søvn, så lyt til et guidet afspænding/meditation eller afslappende musik. Din hjerne ELSKER gentagelser – så hvis du vænner dig til at falde i søvn til den samme meditation, så vil der ikke gå længe, før din hjerne associerer den meditation med “nu er det tid til at sove” og indstiller krop og hjerne sig på at slappe af og falde til ro.

2. Regelmæssig motion modvirker stress

Regelmæssig motion eller træning er en god måde at hjælpe til med at håndtere din stress. Ideelt set bør du sigte efter mindst 30 minutters træning fem gange om ugen. Uanset om det er at gå en tur i naturen eller du laver en virtuel træning som yoga, har det mange fordele for krop, sind og sjæl at få din krop til at bevæge sig. Hvis du er meget stresset skal du undgå al for udfordrende motion som træning til marathon, spinning ect.

3. Kom ud i naturen og få frisk luft

Grønt er godt for øjnene – og at tilbringe tid i naturen kan være meget terapeutisk og afsalppende. Gå en tur i skoven eller ved stranden – sæt dig ned og læg mærke til lyde og dufte. Eller tag en fiskestang eller en god bog med ud i naturen, og slap helt af. Ud over den friske luft og sollys, så er ophold i naturen ideelt til at sætte farten ned.

4. Drik masser af vand

Kroppen har brug for masser af væske. En dehydreret krop er en krop der er overbelastet. Sørg for at få minimum 2 L vand om dagen.

5. Spis sundt

Hvad vi spiser er noget vi heldigvis selv kan kontrollere. Når vi spiser ting, der er usunde, reagerer vores krop på dem. Hvis vi spiser junkfood, sukker og chips regelmæssigt, øger vores krop inflammation og kæmper mere for at håndtere overbelastning, stress og angst. Men når vi sigter efter at spise en sund kost fuld af friske fødevarer, sker det modsatte, og vores krop og sind får værktøjerne til at trives. Dette minimerer søvntab.

At opretholde en sund og nærende kost sikrer, at vi får de rigtige næringsstoffer til at fremme vores fysiske og mentale sundhed. Sørg for at få masser af økologiske grøntsager – når vi er stressede har vi ekstra brug for vitaminer og mineraler. Spis derfor gerne 600-1000 gram grøntsager og frugt om dagen. Dertil gode proteiner som kylling, fisk eller bønner/linser. Undgå sukker! En sund kost kan forbedre og hjælpe med at stabilisere vores humør.

6. Mindfulness og meditation

Mindfulness og meditation er afspændingsteknikker, som kan praktiseres overalt. Der findes et utal af guidede meditationer/afspændinger på youtube, så prøv dig lidt frem. Derudover vil det at træne en dyb vejrtrækning fremme din selvbevidsthed og kan reducere virkningerne af stress og bekymring.

7. Brug tid sammen med venner og familie

Ved at bevare vores sociale forbindelser med nære venner og familie udvikler vi et støttenetværk. Vi er sociale væsner og vi har brug for familie og venners støtte og omsorg, specielt når vi er stressede.

8. Søg professionel hjælp

Prøv terapi eller coaching. Professionel terapi og coaching kan hjælpe dig med at udvikle og lære forskellige stresshåndteringsteknikker. At søge professionel hjælp hjælper dig også med at afdække de eventuelt underliggende årsager til din stress.